Vandværker mod forurening

Vandværker på hele Sjælland går sammen for at sikre sjællændernes vandkvalitet. Ringsted Kommunes en vigtig aktør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

11 lokale private vandværker, Ringsted Kommunale Vandforsyning og Københavns Vandforsyning ved KE A/S har netop besluttet at samarbejde om at beskytte grundvandet ved at samarbejde om at sløjfe gamle brønde og boringer. De vil også rådgive landmænd og overvåge vandets kvalitet sammen.

- Undergrunden i Ringsted Kommune leverer drikkevand til store dele af befolkningen på Sjælland. I dag er der som regel ingen grund til at rense vandet, før vi kan drikke det fra hanen. Men grundvandet er truet af forurening, så vi må gøre, hvad vi kan for at sikre, at vi mennesker også i fremtiden kan hente rent drikkevand op fra undergrunden. Det er det, vandværkerne i Ringsted nu er gået sammen om, siger miljømedarbejder Peter Dorff Hansen fra Ringsted Kommune.

Samarbejdet betyder blandt andet, at brønde og boringer, der ikke længere bruges, vil blive sløjfet, så de ikke ligger som åbne sår, der kan forurene grundvandet.

I øjeblikket er der over 500 gamle brønde og boringer, som i princippet giver direkte adgang til grundvandet for spildevand, kemikalier og olierester – for eksempel ved et uheld. Men det er meget dyrt for de enkelte ejere at få lukket boringerne, så det vil vandværkerne nu i fællesskab finde økonomisk støtte til.

Derudover vil vandværkerne overveje at gå sammen om andre aktiviteter. Det kan for eksempel være målrettet information og kampagner om at håndtere kemikalier og pesticider tæt på vandboringer.


Nyhedsoverblik