Vandt to millioner i tips

En ualmindelig dygtig - og måske lidt heldig - spiller fra Vestsjælland formåede i weekenden, at ramme alle 13 rigtige på ugens kupon.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En tipskupon med syv ettaller, fire krydser og to totaller udløste i weekenden den helt store gevinst. Ingen andre i det ganske danske land fik ram på alle de rigtige resultater, så milliongarantien på 2.000.000 kroner blev udløst, og med følgepræmier vandt spilleren fra Vestsjælland i alt 2.000.944 kroner.

Det oplyser Danske Spil.

Vinderen spillede ni rækker, og på otte af rækkerne ramte spilleren 10 rigtige, mens den niende række altså gik helt hjem.

Det er anden uge i træk, at milliongarantien er blevet udløst. 

Vinderkuponen er spillet hos Centerkiosken i Høng. 


Nyhedsoverblik