'Vandt' 33 kasser tomme flasker

Foto: TV ØST

En 28-årig kvinde kom med en noget opfindsom søforklaring til politiet i Nykøbing F.

I gården bag Værtshuset Slap A' i Nykøbing Falster skramlede en 28-årig kvinde så meget rundt med kasser med tomme flasker, at naboer ved 2-tiden natten til tirsdag tilkaldte politiet. Og da politiet kom frem, sagde kvinden ifølge Folketidende, at hun havde vundet 33 kasser tomme flasker i en billiardturnering.

Men den forklaring skulle hun længere ud på landet med, politiet tog kontakt til værtshusholderen, som kunne fortælle, at der var tale om tyveri.

Den eneste gevinst den 28-årige kvinde fik med sig var dermed en sigtelse for tyveri.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App