Det vi har sammen

Vandproblemer lukker børneinstitutioner

Foto: TV ØST

En børnehave og en dagplejer er mandag lukket i Kalundborg. Årsagen er byens vandproblemer.

To institutioner er lukket i Kalundborg mandag. Det drejer sig om en børnehave og en dagplejer.


Årsagen er vandproblemerne i byen, oplyser Kalundborg Kommune til TV2 Øst. Ifølge Anne Jørgensen, der er fagcenterchef for Småbørn og Undervisning, er der tale om Kalundborg Asyl Børnehave, der ligger på Lundevej 1.


I stedet er børnene flyttet over i svømmehallens lokaler.


- Derudover har vi også en enkelt dagplejer, der måtte lukke, siger fagcenterchef Anne Jørgensen.


Hun har endnu ikke et overblik over, hvornår institutionerne åbner igen.


- Men vi gør selvfølgelig børnehaven fuldstændig ren, inden børnene kommer tilbage, tilføjer Anne Jørgensen.


Kalundborg Asyl Børnehave har været hårdt ramt af vandproblemerne. 35 børn har været syge, og nogle af dem er det stadig, oplyser børnehaveleder Nelly Bonde:


- Vi har 16 børn i dag ud af 66. Nogle af stadig syge, og nogle forældre har fundet andre pasningsmuligheder, fortæller hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App