Vandet i Købelev skal stadig koges

De 170 husstande, der får vand fra Købelev Vandværk, skal stadig koge drikkevandet. Hele vandværket er nemlig stadig forurenet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 21. august blev der konstateret forurening af drikkevandet på Købelev Vandværk. Det viser sig nu, at det er spildevand, der har oversvømmet den ene af værkets boringer og forurenet hele vandværket.

Boringerne er ved at blive hævet op over jorden for at undgå fremtidige gentagelser. Købelev Vandværk har udtaget nye prøver mandag 29. august, og resultaterne forventes i slutningen af denne uge. Det oplyser Lolland Kommune i en pressemeddelelse.

Indtil videre er der derfor stadig påbud om kogning af drikkevandet.

For mere info:

www.lolland.dk - Her kan du også se om din ejendom er berørt.

 


Nyhedsoverblik