Det vi har sammen

Vand fra Reersnæs Vandværk skal koges

Foto: TV ØST

En prøve fra Reersnæs Vandværk ved Bandholm har vist forurening, myndighederne advarer om at vandet skal koges grundigt.

Der er sporet forurening i drikkevandet fra Reersnæs Vandværk nær Bandholm, skriver folketidende.dk

Lolland Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at der i vandprøver fra værket er sporet "bakteriologisk forurening", og derfor har kommunen i samråd med Sundhedsstyrelsen nu vurderet, at drikkevandet skal koges. 2 minutters spilkogning skulle være nok til at gøre vandet drikkeklar.

Derudover har kommunen og Sundhedsstyrelsen følgende anbefalinger:

  • Vandet skal spilkoge i 2 minutter inden det benyttes til drikkebrug og madlavning
  • Vandet vil kunne benyttes til bruse- og karbadning, men man skal være opmærksom på, at børn ikke drikker vandet under badning
  • Vandet må ikke bruges til tandbørstning. Kogt vand kan anvendes
  • Vandet må ikke bruges til rensning af åbne sår. Kogt vand kan anvendes
  • Det anbefales, at der vaskes op i kogt vand, idet der kan ske smitte via hænderne eller via genstande, alm. maskinopvask er ikke tilstrækkeligt
  • Der vil løbende bliver opdateret om situationen på Lolland Kommunes hjemmeside.

    Tip os Har du et godt tip?

    Hent vores nye TV ØST Play App
    Hent vores nye TV ØST Play App
    Hent vores nye TV ØST Play App