Valgfeber i varmen

Foto: TV ØST

Som om det ikke er varmt nok i forvejen under søndagssolen, så lider regionens folketingskandidater ovenikøbet af valgfeber.

Selvom statsministeren ikke har trykket på den berømte valgknap endnu, så løber de sjællandske folketingskandidater de sidste slutspurter, inden det rigtigt går løs. I dag trådte økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen scenevant op på Kongsdal Gods. Her talte han for 21. år i træk til sin valgkreds, Konservative i Holbæk. Det forestående valg var absolut dagens varmeste taleemne.

- Det kommer snart, og det bliver et historisk højt stemmetal. Det bliver et afgørende valg, siger Brian Mikkelsen, økonomi- og erhvervsminister, Konservative.

Et par kilometer derfra gik den mere ukendte Kaare Dybvad rundt i Jyderup og stemte dørklokker i kampen om sin første valgperiode. Men trods forskellig partifarve, så er det de samme tanker, som præger de politiske hoveder.

- Jeg tror, der kommer valg på onsdag, og jeg sidder klar til at sætte plakater op, banke på døre og dele foldere ud, siger Kaare Dybvad, folketingskandidat for Socialdemokraterne i Holbæk-kredsen.

02:01 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App