Valgbolcher er for farlige

Svineinfluenza-frygt får nu Næstveds borgmester til at skrotte bolcher på valgdagen.

Frygten for svineinfluenzaen betyder farvel til de søde bolsjer ved valget i Næstved Kommune, skriver Sjællandske.

- Vi har afbestilt bolsjerne, siger borgmester Henning Jensen (S), formand for valgbestyrelsen, til avisen.
 
Borgmesteren mener, at influenza A eller svineinfluenza som den populært kaldes, er så smittefarlig, at fingre i
bolsjeskålen kan gøre alle bolsjer til smittebærere, hvorved alle sliktrængende vælgere risikerer at blive smittet.

Eneste forsvarlige mulighed er at indpakke bolsjerne i papir, men det er formentlig for omfattende.

- Vi undersøger om det kan lade sig gøre. Men det handler om 50 kilo bolsjer, siger Næstved Kommunes valggeneral Bertel Hansen, til avisen.

Mens vælgere og tilforordnede må undvære bolsjerne, så bliver der til gengæld rig lejlighed til at få desinficeret sine
hænder. Der er indkøbt klude og cremer, som valgpersonalet kan benytte. Der er endnu ikke planer om med jævne mellemrum at spritte de blyanter, som vælgerne skal benytte til at sætte krydset på stemmesedlen, skriver Sjællandske.

Ritzau

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App