Valborgs aften markeres i Maribo

De fleste kender formentlig de nye højtider som Valentines Day og Halloween. Men mens nye er kommet til, så er flere af de gamle højtider gået i glemmebogen. Men ikke i andelslandsbyen i Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er de færreste der ved, hvad dag det er i dag. Men det er faktisk Valborgs aften. En gammel dansk højtid, der markerer forårets komme.

- Det er en tradition, der er gået ud af drift, kan man sige. Valentins aften og Halloween og de nye amerikanske dem kender man, for de bliver jo markedsført, siger Anne Elmer.

Hun er formidler på Frilandsmuseet i Maribo, hvor de her til aften fejrer Valborgs aften. En aften som man fejrede indtil 1740, hvor det blev gjort ulovligt.

Aftenen var dengang præget af stor mystik og magi. Man mente, at foråret var en magisk tid, hvor alt blev vækket til live efter vinteren. Men man troede også, at hekse og andet ond magi blev vækket til live. Derfor udøvede man flere ritualer for at holde hekse og onde ånder væk.

For eksempel strøede man hørfrø foran alle indgange til husene, og man gik med bregnefrø i skoen.

Aftenen markerer samtidig sæsonåbningen på Frilandsmuseet.

 


Nyhedsoverblik