Vaks politihund stoppede flugt

Foto: TV ØST

En politihund med skarp lugtesans og en vågen borger var medvirkende til, at politiet fik fat i en stor flok mænd, der formentlig var på tyvetogt i et industrikvarter i Ringsted i aftes.

I første omgang blev politiet alarmeret af en borger, der mente, at der var noget lusk med en varevogn, der strejfede rundt i industrikvarteret. Da politiet nåede frem, var vognen væk, men politipatruljen tog en runde, og fandt en anden varevogn i området. Da politiet stoppede vognen, flygtede fire mand fra køretøjet. De nåede dog ikke langt, blandt andet fordi en politihund deltog i jagten.

De anholdte viste sig at være rumænere. Og de fik selskab af yderligere fire landsmænd, da politiet kort efter stoppede endnu en varevogn i Ringsted. Den viste sig at være stjålet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App