Værksteder mangler vinterdæk (Video)

Foto: TV ØST

Vinterdækmangel over hele Europa slår nu igennem hos regionale værksteder, der må sige :"Nej desværre" til de bilejere, der i ellevte time vil have vinterdæk på.

Op til 30-40 kunder om dagen går forgæves ved flere af regionens værksteder. Både ifølge brancheforeningen for De Fri Uatoværksteder, CAD og de lokale værksteder, som TV2 Øst besøgte lyder det enslydende: Der er dækmangel hos producenterne.

De forhandlere, som ikke turde satse på vejrguderne og måske brædne inde med store mængder vinterdæk, kan derfor ikke få fat i flere.

- Det er tragisk for det er jo nu, vi gerne skulle tjene pengene. Det er stort europæisk problem, at der er kommet mere vinter, end man har kunnet forudse, siger afdelingsleder Kim Beckmann fra Euromaster i Holbæk.

[video:video_mangler:100201_vinterdaek.flv]

Han står ikke alene med problemet.

- Selv der hvor vi køber dæk fra, ringer de og spørger os, om vi har nogle vinterdæk, vi godt vil af med. De mangler alle steder, det er et stort problem i øjeblikket, siger Jan Larsen, ejer af JL Auto & Skadeservice i Holbæk.

Hos grossisten Nordisk Olie og Gummi Import lyder forklaringen fra direktør, Jens Leth:

- Producenterne producerer lige nu især sommerdæk og producerer vinterdæk i sommermånederne, så skulle man slå over til at producere flere vinterdæk nu, så står man bare med et nyt problem igen til foråret. Men der er rippet alle steder af de store og gængse mærker, og jeg tror ikke der kommer mange flere. Når vi endelig får en 2-400 dæk, så rækker det jo kun til 100 glade bilister.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App