Væltet tankvogn på Lolland

En tankvogn med foder væltede i rabatten tidligt fredag eftermiddag. Ingen kom alvorligt til skade, men uheldet skabte trafikale problemer de næste seks timer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 12.43 fik politiet en melding om, at en tankvogn med anhænger var væltet på Maribovej ved Halsted, hovedvejen mellem Maribo og Nakskov, på rute 9.

Fordi forvognen ligger på tværs af landevejen, vil det tage nogle timer at få den fjernet. Det kræver nemlig at alt foder skal tages ud af anhængeren, inden den kan fjernes. Det oplyser vagtchef Ove Christoffersen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters politi.

Lige som Falck havde sat trafikskilte op og politiet fik styr på den omdirigerede trafik, kørte en turistbus fast længere nede ad vejen ved Gallemosevej og Vestre Landevej. Det skete ved 14 tiden. Så nu er politiet og Falck igang med at få dirigeret trafikken i en ny retning. Nemlig sydgående igennem Søllested.

Først omkring klokken 19 kunne trafikken køre normalt igen.

Chaufføren følte sig utilpas efter uheldet og er blevet kørt på skadestuen.


Nyhedsoverblik