Det vi har sammen

Væltet campingvogn lukker Storebæltsbroen

Foto: TV ØST

Der er igen åbnet for al trafik over Storebæltsbroen efter et uheld natten til fredag, oplyser Storebælt.

Der er igen åbnet for al trafik over Storebæltsbroen efter et færdselsuheld natten til fredag, oplyser Storebælt.

Broen blev lukket omkring klokken halv fire, fortæller Fyns Politi.

- Det er en campingvogn, der er væltet cirka 500 meter før Fyn i vestlig retning. Der var vragdele spredt ud over hele vejbanen. Derfor har vi været nødt til at lukke den, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Kim Munksgaard.

Lastbiler stillede sig på tværs af vejen

Ingen personer kom noget til ved uheldet, og politiet var hurtigt i gang med oprydningen.

- Nogle lastbiler stillede sig på tværs for at skærme af. Der er heldigvis ikke så meget trafik på nuværende tidspunkt, siger vagtchefen.

Der var dog nogle biler der måtte vente i godt en time, mens politiet ryddede op.

Ud over vragdele lå der også en del olie på kørebanen efter uheldet.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App