Det vi har sammen

Våbensag: Fire mænd varetægtsfængslet

Foto: TV ØST

De fire mænd, som torsdag blev anholdt i sagen om besiddelse af våben, der stammer fra et røveri på Antvorskov Kaserne, nægter sig skyldige i sigtelsen under fredagens grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Sigtelsen, de fire mænd nægter sig skyldige i, er, ulovlig våbenbesiddelse og hæleri.

Politiet fandt torsdag omkring 40 maskingeværer, karabingeværer og andre våben i en garage i Brøndbyvester. Politiet mener, at de stammer fra røveriet mod Antvorskov Kaserne.

- Det er en meget alvorlig sag. Det drejer sig om et stort parti våben fra Anttvorskov Kaserne, som vi nu lykkeligvis har fundet og har i vores besiddelse, siger anklager Ulrik Sjølin Pedersen.

Efter fundet anholdt politiet de tre af mændene på 22, 26, 28 på forskellige adresser på Sjælland. Den fjerde blev anholdt i Nyborg Statsfængsel, hvor han afsoner en dom for at have deltaget i selve røveriet. Fredag blev de fremstillet i grundlovsforhør i retten i Glostrup.

- Alle fire nægter sig skyldige i de påsigtede forhold. De har ikke udtalt sig i retten, siger forsvarer Henrik Høpner.

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, og der er nedlagt navneforbud for de sigtede.

01:19 Luk video

Tip os Har du et godt tip?