V kritiserer friboligordning

Venstre ser ikke en friboligordning i udkantskommunerne som en løsning på problemerne med tomme boliger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen vil gøre det muligt for kommuner at ophæve bopælspligten, så usælgelige helårshuse i stedet kan sælges som fritidshuse. Sådan lyder udspillet fra minister for by-, bolig- og landdistrikter, Karsten Hansen (S).

Men det er ikke løsningen på problemet, lyder det fra Venstre, der i stedet vil fortsætte med at afsætte penge på finansloven til en nedrivningspulje:

- At der er for mange faldefærdige rønner i yderområderne er vi nok mange, der er enige om. Men i virkeligheden er forslaget bare gammelt vand på nye flasker. Det er nemlig allerede i dag muligt for kommunerne at løfte et hus ud af bopælspligten. Så der er intet nyt, siger Venstres boligordfører, Louise Schack Elholm.


Nyhedsoverblik