Det vi har sammen

Uvis fremtid for sex-offer

Foto: TV ØST

Det er uvist om den nigerianske kvinde, der blev sexmisbrugt på en gård på Lolland, selv vil blive retsforfulgt.

Den 21-årige mishandlede kvinde har ingen opholdstilladelse og hun er udstyret med et falsk pas. Det kan hun blive retsforfulgt for i Danmark, men ingen ved endnu om hun vil blive det.

Organisationen "Hope-Now", der har hjulpet kvinden, mener at hun og andre kvinder i samme situation bør have status som menneskehandlet i retssystemet, og dermed slippe for straf.

-Det kan være svært at se, hvordan man som kvinde skal kunne stille sig frem, hvis man samtidig selv kan frygte at blive tiltalt for en forbrydelse, siger Anne Brandt Christensen fra "Hope-Now" til DR.

Ifølge Søren Ravn fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi så er der endnu ikke taget stilling til om kvinden skal retsforfølges.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App