Det vi har sammen

Uventet gæst i forretningen

En mand blev lørdag morgen fundet sovende på gulvet i Kvickly i Vordingborg. Den unge mand var ikke i stand til at forklare, hvordan han var havnet der.

Kaffereklamen om ubudne gæster har fået en ny dimension i Kvickly i Vordingborg.

Politiet kunne nemlig lørdag morgen – før forretningens åbningstid - vække en uventet gæst, der lå midt i forretningen og sov, skriver Sjællandske. Et ovenlysvindue - 4-5 meter over gulvhøjde - var åbent. 

- Det er det eneste sted, han har kunnet komme ind ad, siger Arne Holdensen, vagthavende ved Vordingborg Politi. Den 19-årige mand, der er fra Slagelse, var ikke i stand til at forklare, hvordan han var havnet midt i Kvickly-forretningen, oplyser sjællandske. 

Politiet anholdt den unge mand, og kunne konstatere, at han var forslået og - ikke overraskende - temmelig påvirket.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App