Uvejr over regionen

Foto: TV ØST

Lynbrand, vindstød af stormstyrke og masser af vand ramte torsdag aften og nat det meste af regionen.

Det heftige uvejr, der torsdag aften og nat ramte det meste af landet trak et spor af lynbrande, nedblæste tage, væltede træer og oversvømmede veje efter sig.

På Sjælland var det især tordenbygerne, der gav problemer. I Nyrup nord for Sorø ramte lynet et stråtag, og her brændte huset ned til grunden, fortæller vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

På Lolland væltede flere træer og et tag blæste af, da øen ifølge DMI blev ramt af vindstød af stormstyrke. På Nymarksvej i Nakskov blæste taget af et hus, og på samme vej væltede et træ og ødelagde taget på et andet hus.

I aftes var der ifølge Midt- & Vestsjællands Politi store trafikale problemer på Esbern Snaresvej i Kalundborg, hvor vandmasser gjorde det vanskeligt at passere vejen. Også andre steder i Kalundborg gav uvejret problemer med vand på vejene. Kalundborg kommune satte skilte op med omkørsel.

Hvordan oplevede du uvejret?
Tog du billeder af uvejret i går, så vil vi gerne se dem. Send dine billeder ind til redaktionen og skriv gerne lidt om, hvad billederne forestiller. Send mail

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App