Utilfredshed over snerydning (Video)

Lolland kommune har sparet på sne-rydningen. Og det kunne mærkes, da et voldsomt snevejr ramte den sydlige del af regionen, mener en række borgere. Kommunen afviser kritikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Betaler vi ikke for at få ryddet, når det sner? Hvorfor kan de så ikke gå i gang, når det sner?, siger Winnie Møller Kristensen fra Rødby.

Hun og en række andre borgere, som TV2 ØST i dag har talt med, er utilfredse over kommunens snerydning.

- Det er meget ringe. Vi skal tilbage til de gamle kommuner efter min mening, siger Poul Johansen fra Rødbyhavn.

[video:video_mangler:100103_snerydningskritik.flv]

Lolland kommune vedtog i oktober at spare én million kroner på sne-rydningen. Blandt andet ved at indskrænke det tidsrum, hvor der ryddes sne. Således at der nu kun ryddes sne indtil klokken 18 på helligdage - mod før til klokken 22. Men i går eftermiddags, da sne-kaos’et brød løs, blev besparelsen skubbet i baggrunden de mest nødvendige steder – herunder i Rødbyhavn, fortæller Søren Jensen, som er fagansvarlig for vejene på Lolland. Rydningen har været begrænset på grund af besparelsen, men ellers har det fungeret tilfredsstillende, fortæller han.

- Jeg tror ikke, man kan gøre meget andet end at sætte al disponibel mandskab ind. Det der har været lykkeligt i denne situation er, at man endnu ikke har haft brug for helikopterassistance. Det er jo den sidste mulighed vi har i yderområderne, siger Gert Mortensen, Formand, Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Lolland.


Nyhedsoverblik