Det vi har sammen

Usædvanlige valgbannere er lovlige

Foto: TV ØST

På Sydmotorvejen ved Præstø/Bårse står et stort orange banner, der ikke til at tage fejl af.

Du er ikke i tvivl, når du kører på Sydmotorvejen. Kort før Præstø/Bårse afkørslen står et stort orange banner med store blå bogstaver. Banneret tilhører Anders Hastrup fra Liberal Alliance. Det er dog ikke ham selv der har sat det op, og det heller ikke hans egen grund. Det skriver Sjællandske mandag.

- I de små partier har vi ikke en kinamands chance for at hamle op med de store, når de går i gang med at sætte plakater op, og vi kan ikke trænge igennem i byerne. Derfor har jeg fået lavet 100 bannere, hvoraf de 98 er sat op ved vejene. Ved Sydmotorvejen står der to ved Bårse, et i hver retning, og to ved Rønnede, forklarer Hastrup til Sjællandske.

Ligeledes har Venstre taget en række alternativer til valgplakater i brug. På Sydmotorvejen er der sat bannere op for to kandidater på to store halmballer.

Lige efter reglerne

Man kunne måske undre sig over, om de alternative valgplakater, så overhovedet er tilladt. Og ja det er de. 

- Vi tjekkede lovgivningen, inden vi gjorde det og fandt ud, at valgplakater er undtaget af naturbeskyttelsesloven om at sætte plakater op i det åbne land. Alt hvad vi havde brug for, var så en tilladelse fra lodsejerne, og det er mine venner, der gerne giver et frivilligt biddrag ved at ikke bare at give tilladelse, men også ved at plakaterne op, siger Andreas Hastrup. 

Det er ifølge paragraf 21 stk. 2, nr. 4, at valgplakaterne er undtaget i naturbeskyttelsesloven.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App