Ungt par reddet af færge

Et ungt par måtte i går aftes reddes i land af Askøfærgen, da motoren på deres lille jolle pludselig gik i stå.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 19.30 i går fik Nakskov politi et nødopkald fra et ungt par, som var strandet i deres lille jolle mellem Askø og Bandholm. Jollens motor var gået i stå og de kunne ikke angive deres position, men til alt held virkede deres mobiltelefoner.

Politiet alarmerede havnefogederne, som sendte Askøfærgen i retning af jollen med det nødstedte par. Jollen befandt sig på for lavt vand til, at færgen kunne sejle dem i møde, men her kom vinden til hjælp og blæste jollen i retning af færgen.

Det unge par øsede på dette tidspunkt vand ud af jollen på livet løs, da de oveni motorstoppet også havde opdaget et mindre læk.

Alt endte dog lykkeligt, og det unge par blev samlet op af Askøfærgen og fragtet sikkert til Bandholm, hvor de blev genforenet med deres forældre.


Nyhedsoverblik