Ungehus lavet af unge

Elever fra Korsør Produktionshøjskole har knoklet med skitser, udregninger og pensler for at lave et ungehus til unge i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skulle laves et ungehus i Slagelse til unge, der har brug for råd og vejledning i forbindelse med job og uddannelse. Den opgave fik eleverne fra Korsør Produktionshøjskole stillet i november. Før sommerferien stod resutatet klar; en kommunal bygning med stærke farver, genbrugsguld og grafiske linjer.

- Stilmæssigt er det moderne blandet med retro. Det skal være et sted, hvor de unge, der har det svært, kan føle sig trygge, siger eleverne Stephanie Nielsen og Rikke Jespersen, begge 18 år fra Korsør Produktionshøjskole.

For eleverne har det været en spændende udfordring at skulle indrette en hel bygning.

- Det har været fedt at skulle lave noget praktisk og ikke bare sidde og glo ned i en bog, siger elev Rikke Jespersen.

- De har jo skulle lave målestoksforhold og perspektivtegninger, så de har lavet matematik uden at lægge mærke til det, fortæller en stolt leder af Ide- og form-linjen, Simmone Gorju, Korsør Produktionshøjskole.

Enkelte ungevejledere har sat sig ved skrivebordene i de inspirerende og farverige omgivelser. Efter sommerferien kommer resten, og Ungehuset er for alvor åbent.


Nyhedsoverblik