Unge teenagere ender på Nationalmuseet

Hvordan lever unge her i regionen? Hvad laver de om aftenen? Hvad er deres drømme? Hvad er deres håb? Det forsøger fire unge fra henholdsvis Ringsted, Orø, Vigerslev og Butterup, nu at fortælle gennem fire korte dokumentarfilm, hvor de har fået hjælp af

De unge i alderen 12-14 år er blevet udstyret med hver sit kamera og har hen over sommeren produceret fire små dokumentarfilm om deres hverdag.

Det skriver DR Sjælland.

I går viste de deres film frem for første gang, og fortalte om deres liv og deres filmarbejde.

Projektet er blevet kaldt "Ung i Provinsen", og det er et samarbejde mellem Historiens Hus, Ringsted og Holbæk Museum, som har valgt at sætte fokus på livet i provinsen.

Filmene, der varer omkring 10 minutter hver vil på et senere tidspunkt blive vist på Nationalmuseet og blive tilgængeligt på Internettet, som en del af et undervisningsmateriale på portalen E-museum.dk.

Projektet er støttet af kulturministeriets Formidlingspulje med 270.000 kroner, Ringsted Kommune støtter med 20.000 kroner, og museerne i Holbæk og Ringsted med tilsammen 47.500 kroner.

Målgruppen er de 12-18-årige der normalt ikke har deres gang på museerne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App