Unge pistolrøvere i Odsherred

Foto: TV ØST

En Spar-forretning i Nyrup i Odsherred blev torsdag udsat for et røveri.

To medarbejdere var ved at forlade forretningen, da de blev opsøgt af to pistolbevæbnede røvere.

De to røvere, som beskrives som unge mænd, truede herefter medarbejderne til at udlevere kontanter.

Røverne var begge mellem 16 og 18 år. Den ene var ca. 160 cm høj og slank, og han var iført mørkt tøj og en hættetrøje. Den anden gerningsmand var ca. 170 cm høj og slank. Også han var iført mørkt tøj, en hættetrøje og derudover en elefanthue.

Politiet vil gerne høre fra vidner kan have set noget i nærheden af Spar Købmanden, eller som har andre oplysninger i sagen.

Især vil politiet gerne høre fra personer i en lys stationcar, der kørte forbi Spar-købmanden på røveri-tidspunktet klokken 18.30. En af medarbejderne fik kort øjenkontakt med en kvinde i bilen. Og politiet håber, at personerne i bilen kan have set noget i forbindelse med sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App