Unge på skattejagt i Holbæks gader

Fredag skal 360 8. klasse-elever ud i Holbæks gader. De skal sammen finde frem til hvordan det kan blive bedre at være ung i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

af Simone Pihl Pedersen

Fredag formiddag vil gaderne i Holbæk bestemt ikke ligge øde hen. De bliver nemlig  fyldt af 360 elever fra Holbæks 8. klasser, der på poster rundt i byen skal debattere ungdomspolitiske emner som skole, fritid og forebyggelse. De unge skal jagte de gode idéer, og være med til at præge det at være ung i Holbæk .

Skattejagten er en ny usædvanlig idé, arrangeret af Ungt Forum.

Konsulent i Holbæk Kommunes Ungdomsområde, håber på at det kan blive en tradition, og ikke blot en engangsforestilling. 

•-         - Jeg forventer at de unge vil engagere sig, og ikke bare deltage i Holbæk, men flere steder i regionen - og når 360 elever deltager kan man roligt sige, at der bliver bakket op om idéen, siger Torben Rugaard Sylvest.

Eleverne møder til start på Elværket kl. 09:00. De ti poster rundt om i byen  vil være bemandet af bl.a. SSP, Ungdomsklubberne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og politikere fra Holbæk Kommune.

Demokrati og job, uddannelse, skole, fritid, kriminalitet og forebyggelse, vil være nogle af de emner posterne vil indeholde. Arrangementet afsluttes med evaluering og fest fredag aften


Nyhedsoverblik