Unge mødre får millioner

Unge mødre udgør en særlig sårbar gruppe. Nu får de unge mødre i regionen over syv millioner kroner som hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Unge sårbare mødre i regionen får nu hjælp til at gennemføre en uddannelse og takle forældrerollen. Vordingborg Kommune modtager 3,3 millioner kroner i tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriet til at oprette et tilbud til unge gravide og mødre. Ringsted Kommune modtager 4,2 millioner kroner til deres projekt med at hjælpe de unge mødre.

Unge mødre ofte udgør en særlig sårbar gruppe. Mange får ikke en uddannelse og risikerer at stå uden for arbejdsmarkedet. Samtidig har mange et skrøbeligt socialt netværk og står derfor ofte alene med problemer som ensomhed, manglende kontakt til barnets far og håndtering af forældrerollen.

Vordingborg og Ringsted Kommunes projekt skal hjælpe unge sårbare mødre, så de får en uddannelse, fast tilknytning til arbejdsmarkedet, gode forældreevner og et godt socialt netværk. Aktiviteterne i projekt 'Bryd den sociale arv' omfatter blandt andet tilbud om 'mødre-praktik', særlige forløb for gravide og fædresamtaler.

- Vi skal sikre, at disse unge kvinder får de samme muligheder for at få en uddannelse, få et job og danne sociale netværk, som deres jævnaldrende. Samtidig får mødrene mulighed for at være gode rollemodeller for deres børn og vise, at de kan selv, siger Karen Ellemann.

Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann har sammen med satspuljepartierne fordelt i alt 20,9 mio. kr. til etableringen af fire ambulante tilbud i Randers, Ringsted, Vordingborg og Odense Kommune, der skal styrke de personlige ressourcer hos unge sårbare mødre, så de kan gennemføre en uddannelse og skabe en god tilværelse for sig selv og deres børn.


Nyhedsoverblik