Det vi har sammen

Unge mænd forlod bil efter ulykke

Foto: TV ØST

Torsdag aften forulykkede en bil i Fjenneslev. En anmelder frygtede, at passagerne var kommet alvorligt til skade, men da politiet mødte op, var bilen tom.

En havareret bil, men ingen personer.

Det var synet, der mødte både patrulje- og ambulancefolk, da de torsdag aften hastede til Ringstedvej i Fjenneslev.

Kort forinden, klokken 21.02, var politiet blevet kontaktet af en anmelder, der havde bemærket bilen på kørebanen. Vedkommende var bekymret for, at der også var tale om tilskadekomne, men det var imidlertid ikke tilfældet, for passagerne var alle gået fra stedet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Småknubs efter færdselsuheldet

Mens bilen blev flyttet fra vejen, gik politiet i gang med at lede efter mulige ejere i det nærliggende område.

Klokken 21.50 fandt de frem til 4 unge mænd fra Ringsted på henholdsvis 16, 17, 18 og 19 år. 2 af dem havde småknubs efter færdselsuheldet.

De blev efterfølgende anholdt og fragtet til Slagelse Politistation, hvor en afhøring fandt sted.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App