Sæson for streetrace begynder

Unge mennesker kører om kap på offentlige veje. Det er ulovligt og livsfarligt, men det er næsten umuligt for politiet at stille noget op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tinrørene bliver skiftet inden sæsonens første løb på lørdag. Morten Jensen fra Rødby er én af de mange unge, der har brugt vinteraftenerne på at gøre sin bil klar til forårets gaderæs. Industrikvarterer rundt omkring i regionen er nogle af de steder, hvor de unge mødes om aftenen i weekenderne for at brænde benzin af og køre om kap.

Og der bliver holdt øje med dem. Politiet følger med på nettet og modtager hver uge tips fra borgere om, hvor de unge vil slå til denne gang. Men ofte står politiet magtesløse overfor at få stoppet ulovlighederne. Inden de når frem til gaderæset, er de unge spredt fra alle vinde og gadeløbet ophørt.

Det vides ikke, hvor mange der er kommet til skade pga. gaderæs. Men det er sket flere dødsulykker herhjemme.

I Næstved er politiet kommet de ulovlige løb til livs ved at lave unges foretrukne bane til en zone, hvor det er ulovligt at opholde sig efter kl. 22. Men den løsning kan ikke blot kopieres til resten af politikredsen, mener Erik Mather, leder af færdselspolitiet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Der er for mange steder, de unge har mulighed for at afholde deres gaderæs.

Der bliver afholdt lovligt gaderæs flere gange om året, bla. i lufthavnen i Holeby. Men de unge vil kunne køre hver weekend. Derfor beder de nu Christiansborg om hjælp til at lave en lovlig lukket bane. En god idé, mener Erik Mather. Men de unge skal ikke regne med at få hjælp fra politisk hånd. De skal ikke belønnes for at gøre noget ulovligt, mener Venstres trafikpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen.


Nyhedsoverblik