Det vi har sammen

Unge kan ikke styre branderten (Video)

Foto: TV ØST

Unge har problemer med at styre deres alkoholindtag - specielt her i regionen. Derfor må mange indlægges.

 

Det kan være svært at styre, hvor mange øl man kan tåle, når man er mellem 15 og 19 år. Og især her i regionen har de unge problemer. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

Både i Kalundborg, Næstved, Odsherred og på Lolland har cirka 7 ud af 1000 unge været indlagt efter en brandert. Det tal er fem gange så højt som i eksempelvis Ringkøbing Kommune i Jylland. Tallene er alvorlige, siger en ekspert til Politiken.

På et år røg 16 unge i Odsherred Kommune på hospitalet, fordi de havde drukket for meget. Og her er der tale om unge helt ned til 15-års-alderen.

Mads Adelskov fra 3.g på Odsherreds gymnasium siger til TV2 ØST.

- Jeg er ung og lever i nuet. Jeg har ikke tænkt mig at drikke lige så meget, når jeg bliver 30-40 år gammel, men jeg vil nyde min gymnasietid.

I Odsherred Kommune mener Børne- og Familiechef i kommunen, at forældrene skal i bedre dialog med deres børn.

- Forældrene bliver nødt til at snakke med deres børn om, hvor mange genstande de indtager, og de skal gøre det inden det bliver et problem.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App