Unge kæmper for at få et job

Foto: TV ØST

Flere hundrede ansøgere til bare et enkelt jobopslag. Det er hverdagen for rigtige mange unge i regionen. De seneste to år er antallet af unge langtidsledige mellem 25-29 år steget med 230 procent.

Dennis Sørensen fra Næstved leder hver dag efter et job.

Han uddannet slagterimedarbejder og har nu været arbejdsløs i halvandet år. Selvom han næsten har sendt 70 ansøgninger, har han stadig ikke fået et job.

- Man får afslag på afslag. Der er bare ikke noget at gøre. Man skal have erfaring, men det er også svært, når man kun er 26 år, siger Dennis Sørensen.

Men Dennis Sørensen er langt fra den eneste. Antallet af langtidsledige unge mellem 25-29 år, der har været ledige i mere end 9,6 måneder, er eksploderet. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I oktober 2008 var der 191 unge langtidsledige i Region Sjælland. I 2010 kom det tal op på 630.

Hos 3F kæmper de i øjeblikket med at få de unge i arbejde.

- Det er rigtigt svært for os at skaffe et job. Der nemlig ikke ret mange jobs at få i øjeblikket. Så den bedste måde at sikre sig beskæftigelse er ved at uddanne sig, siger Anders Ellegaard, der er næstformand i 3F Næstved.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd langer nu ud efter regeringens arbejdsmarkedspolitik.

- Man tildeler en halv milliard til bekæmpelse af langtidsledighed, men det er altså over fire år. Problemer er bare, at man med den anden hånd tager to milliarder i samme snuptag. Indsatsen på det her område bliver faktisk nedprioriteret, siger Frederik I. Pedersen, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Men på højeste politiske niveau er man langt fra enig.

- Vi er et af de lande, der gør mest. Og det er også sådan, at det meget store ungeinitiativ, som vi har vedtaget sammen med socialdemokraterne indeholder initiativer for 2,3 mia. kroner. Undervisningsministeren har også lige afsat et lignende beløb til praktikpladser, så det tror jeg ærlig talt ikke, man kan kalde at spare, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg  til TV 2 ØST.

02:18 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App