En gruppe unge i Maribo savner et sted at være i deres fritid. Derfor ønsker de sig et ungehus, hvor de kan være.
De har indsendt videoen ovenfor, hvor de fortæller om, hvorfor de ønsker sig et hus at være i.
- Vi satte os sammen med nogle voksne, som kunne hjælpe os med at få vores idé ud. Pernille Heldorff, der er forælder, har sat rigtigt meget i gang for os, og hun har blandt andet fået sat et debatmøde op 12. januar klokken 19.00. Her vil vi diskutere visioner for Maribos ungdom, fortæller en af de unge, William Vagner Sørensen
I videoen forklarer Mads Andersen, Anne Gade Høgedal, Valdemar Fredensborg, Pernille Heldorff og William Vagner Sørensen, hvorfor de ønsker sig et ungehus i Maribo.
Debataftenen afholdes tirsdag 12. januar klokken 19 på Maribo Gymnasium, hvor der ud over byens unge er inviteret to oplægsholdere og lokale politikere.