Unge hjemmerøvere slap billigt

En dreng på bare 16 år var med, da fire kammerater den 23. november sidste år begik hjemmerøveri i Holbæk. Han slap derfor med tre et halvt års fængsel, da et nævningeting torsdag i Retten i Holbæk afsagde dom. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

traffen for hjemmerøveri blev ellers skærpet sidste år, så der som udgangspunkt skal gives fem års fængsel.

Sagen i Holbæk er dog speciel - det er første gang, at en så ung person er blevet dømt for hjemmerøveri siden skærpelsen. Dengang besluttede politikerne i forbindelse med den såkaldte tryghedpakke, at straffene for hjemmerøverier skulle fordobles. Det blev primært gjort i et forsøg på at komme østeuropæiske bander til livs.

Ud over hjemmerøveriet blev den nu 17-årige dreng også dømt for at have deltaget i et røveri og et røveriforsøg i december sidste år.

To af hans kammerater, begge 18 år, der deltog i hjemmerøveriet, fik henholdsvis tre år og tre et halvt års fængsel, mens strafudmålingen på den fjerde også 18-årige gerningsmand blev udsat til senere, da han betegnes som lettere mentalt retarderet.

De fire trængte ind hos en ældre mand i et kolonihavehus i Holbæk og forlangte penge. Udbyttet blev dog uhyre beskedent.

 


Nyhedsoverblik