Politi sigter 16-årig og to andre for Kragenæs-drabet

Foto: TV ØST

Opdateret: Politiet har anholdt en 16-årig og to unge mænd på 22 og 25 år for drabet på den 72-årige pensionist Poul Sørensen i Kragenæs.

En dreng på 16 år deltog i det overfald, som endte med drabet på en pensionist i en lille havneby på Lolland. Det mener politiet, som torsdag formiddag anholdt drengen og sigtede ham for at have begået forbrydelsen sammen med to mænd i 20'erne.

De første to anholdelser skete på en adresse i Nakskov kort før midnat, men politiets undersøgelser førte til mistanken om, at en tredje person også var med i Kragenæs sent lørdag eller natten til søndag. Derefter blev drengen anholdt, og det skete også i Nakskovområdet.

Politiet mener dermed at have opklaret sagen om drabet på en 72-årig pensionist i den lille havneby Kragenæs på det nordlige Lolland.

Den pensionerede varmemester Poul Sørensen blev fundet død i sit hjem i Kragenæs tirsdag formiddag. Han var blevet dræbt med adskillige slag med et stumpt redskab, viste en obduktion onsdag.

TV2 ØST har interviewet vicepolitiinspektør, Søren Ravn-Nielsen, umiddelbart før anholdelsen af den 16-årige. Se interviewet herunder:
[video:flv:090115_ravn.flv]

- Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvad der førte os på sporet, siger Søren Ravn-Nielsen. Han vil heller ikke oplyse, hvad de siger til sigtelsen. Mændene, der i forvejen er kendt af politiet for mindre alvorlige lovovertrædelser, vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere torsdag.

Drabet skete sent lørdag eller natten til søndag. Gerningsmændene stjal Sørensens bil, der blev fundet holdende i Holeby.

Det var her, på adressen Rævegade 11, at naboen fandt den dræbte 72-årige:

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App