Det vi har sammen

Ungdomshus kommet for at blive

Foto: TV ØST

Evalueringerne af Ungdomshuset Birdhouse i Vordingborg er tilsyneladende så tilfredsstillende, at kommunen nu har besluttet, at projektet skal gøres permanent.

Med 2 års erfaringer i bagagen er ungdomshuset Birdhouse i Vordingborg blevet evalueret, og kommunalbestyrelsen har nu besluttet, at projektet skal gøres permanent i forbindelse med budget 2014.

Det skriver Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse.

Indtil videre er parterne enige om, at de fysiske rammer fortsat er den gamle brandstation i Valdemarsgade, men der skal formentligt findes nye lokaler, da stationen måske skal rives ned.

Fik 1 år

I forbindelse med kommunalvalget i 2009 blev det aftalt at der skulle laves et forsøg med et ungdomshus. Ideen med forsøget var at styrke ungdoms-, og uddannelsesmiljøet.

I løbet af 2010 dannede en række unge så Ungdomsforeningen Vordingborg, som fik 1 år til at vise, hvorledes de ønskede at drive Birdhouse, som ungdomshuset blev døbt.

Tilfreds formand

Evalueringen af projektet viser, at ungdomshuset Birdhouse har haft en positiv påvirkning af ungdomsmiljøet i Vordingborg Kommune og har været et supplement til det eksisterende fritidsliv.

- Det er lykkedes de unge ildsjæle at skabe et sted med identitet, og de har taget ansvar for både det sure og det søde. Det er jeg meget tilfreds med, siger formand for kultur-, idræts- og fritidsudvalget Birthe Helth.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App