Ungarere: Planteskoleejer snød os

Foto: TV ØST

To ungarske arbejdere beskylder ejeren af en stor planteskole i Gørlev for at lyve i en omstridt lønsag.

Ejeren af en stor planteskole i Gørlev på Sjælland fortæller ikke sandheden i omstridt lønsag. Det mener de to ungarere, som har en halv million kroner til gode efter lønsnyd, skriver Nyhedsbrevet 3F.

- Vi prøvede at være gode medarbejdere. Men Erik Lund-Andersens snød os. Der var ikke en aftale om, at vores pension var med i lønnen. Vi har aldrig hørt om betaling for søgnehelligdage, før vi forlod hans planteskole. Vi kendte ikke reglerne og lovene eller overenskomst. Jeg er skuffet over, at vi ikke fik overarbejdspenge, siger Klaudia Szekera til Nyhedsbrevet 3F.

Efter at 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A har indgået forlig om efterbetaling af en halv million kroner til de to ungarere, har planteskoleejer E. Lund-Andersen udtalt, at de to ungarere hverken er blevet misbrugt, udnyttet "eller behandlet dårligt for vores vindings skyld."

Ifølge Klaudia Szekera arbejdede hun og Robert Boros ofte 60 til 65 timer om ugen, blandt andet med at tømme lastbiler for arbejdsgiveren klokken 22 om aftenen.

- Vi gjorde også rent inden for hos Erik Lund-Andersen. Vi gjorde hans have ren, og vi slog græsset. Vi byggede hegn til hans heste. Robert trænede hans heste og lærte Erik at ride. Der var ikke tale om venskab, men et arbejde. Alt det her arbejde var meget, meget billigt for Erik Lund-Andersen, siger Klaudia Szekera.

Nyhedsbrevet 3F har tirsdag og onsdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra Erik Lund-Andersen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App