Ung tyv bevæbnet med spidse genstande

En kun 14-årig dreng forsøgte tirsdag at stjæle en hættetrøje i en sportsforretning i Slagelse. Med sig havde han flere knive og spidse genstande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Drengen var - som Berlingske Tidende beskriver det - bevæbnet til tænderne - da han forsøgte at stjæle en hættetrøje fra en sportsforretning i Slagelse.

På sig havde han to knive, en saks, en bidetang og et 18 centimeter langt rundjern med et fladjern svejset i enden.

Personalet tog drengen på fast gerning med den ubetalte hættetrøje, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Drengen, der først havde opgivet forkert navn og fødselsdato, blev afhørt opå politistationen i overværelse af sin mor og de sociale myndigheder.


Nyhedsoverblik