Det vi har sammen

Ung slagelseaner sigtet for hashsalg

Foto: TV ØST

En 20-årig mand fra Slagelse blev sigtet for salg af euforiserende stoffer, da politiet tog ham med næsten 100 gram hash.

Politiets specialpatrulje var torsdag  på arbejde flere steder i regionen, meddeler Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Omkring klokken 19 lagde patruljen vejen forbi en adresse på Bredahlsgade i Slagelse. Her var en 20-årig mand fra byen i besiddelse af en så stor mængde hash, at han blev sigtet for salg af euforiserende stoffer. I alt 98,9 gram fandt patruljen på adressen.

Tidligere på dagen ransagede specialpatruljen en lejlighed på Frisegade i Nykøbing Falster. Her blev der fundet 12,8 gram hash, og lejlighedens beboer – en 48-årig mand – blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Også en lejlighed på Rådhusgade i Stege blev ransaget. Her fandt betjentene 4 gram hvid heroin og 0,7 gram hash. En 41-årig mand fra Stege og en 61-årig mand fra Askeby blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App