Det vi har sammen

Ung Mor Netværk får flere i uddannelse

Foto: TV ØST

Et nyt forsøg med netværk og mentorordning for unge mødre i Ringsted har siden 2010 haft stor succes med at hjælpe unge kvinder videre i livet.

 

Ung Mor Netværket i Ringsted har siden 2010 haft stor succes med at hjælpe unge mødre uden uddannelse og job videre i tilværelsen.

Gennem et netværk og en mentorordning har 40 unge mødre under 25 år fået hjælp og støtte i hverdagen til alt fra økonomistyring til madlavning. Modsat de fleste lignede støtteordninger er alle mentorer i Ringsted lønnede kommunalt ansatte med forskellige faglige baggrunde. Det er ifølge projektleder Anne Madsen hovedårsagen til succesen.

- Fordi projektets mentorer er lønnede, kan vi tilbyde de unge mødre en mere stabil støtte. De kan ringe når som helst og blive hørt og få hjælp med det samme. Desuden har vi bedre forudsætninger for at hjælpe, fordi mentorerne har forskellige faglige baggrunde, siger Anne Madsen.

Da projektet startede, var kun 9,1 % af de tilknyttede kvinder i uddannelse. Det tal er i dag firedoblet.

22-årige Stephanie Radan Pedersen er en af de unge mødre, som har fået gavn af Ung Mor Netværket. Hun har fået hjælp til at komme i gang på urmageruddannelsen. Desuden bliver hun hver morgen hentet og kørt i skole af sin mentor.

- Selvfølgelig er det en luksus at blive kørt i skole og få min datter afleveret i dagpleje hver dag. Men for mig har det været det, der skulle til, for jeg kunne fasteholde mig i uddannelsen, siger Stephanie Radan Pedersen.

Ung Mor Netværket er baseret på statslige puljemidler, som foreløbigt rækker til 2013.

16:40 Luk video

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App