Det vi har sammen

Ung mand fængslet for skyderier

Foto: TV ØST

Bandeopgør om narkomarkedet i Næstved på vej mod opklaring.

Med fængslingen fredag af en ung mand fra bandemiljøet i Næstved mener politiet at være kommet nærmere på en opklaring af to skudepisoder i byen.

Manden blev ved Retten i Næstved varetægtsfængslet frem til den 10. september.

Ifølge politiet har manden erkendt, at han skød på Gramsvej den 22. februar. Der blev affyret mindst fem skud, men ingen mennesker ramt. En kamphund blev skudt og dræbt.

Politiet sigter også manden for skud mod en bil på Indre Vordingborgvej den 16. maj. Føreren, en mand med tilknytning til rockergruppen Bandidos, blev ramt i skulderen.

- Efterforskningen har vist, at der er tale om et lokalt bandeopgør om narkotikamarkedet i Næstved, hvor Bandidos på den ene side og en udenlandsk gruppe på den anden forsøger at fastholde markedet, siger politikommissær Bent Ludvigsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App