Politiet løslader røverimistænkt

De to unge røvere, hvis bil betjente skød mod, havde en medsammensvoren, mener politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har sigtet endnu mand i sagen om et mislykket bankrøveri i Slagelse, hvor betjente skød efter de flygtende røvere.

Den 23-årige skulle oprindeligt have været fremstillet i grundlovsforhør onsdag, men politiet ændrede holdning og har løsladt manden, skriver sn.dk.

- Det er en mand fra lokalområdet, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Røveriet mod Danske Bank skete 1. april, men gerningsmændene fik ikke kontanter ud af deres trusler.

Både kunder og ansatte forsøgte at overmande den røver, der stod inde i filialen, men han smuttede og stak sammen med en kammerat af i en bil.

Politiet optog straks forfølgelsen, men selv om røverne smed partisansøm ud på vejen, kunne de ikke sætte patruljen ud af spillet.

Til sidst var der fire patruljevognen involveret i jagten, der endte med, at to betjente affyrede i alt tre skud mod de flygtende.

Kort efter skred bilen ud og væltede, og de to blev anholdt.

Politiet mener, at den tredje mand også er involveret i røveriet.

Men beviser er der altså ikke nok af, konkluderede politiet onsdag og løslod ham derfor af egen drift.

Den kommende efterforskning vil afgøre, om han renses eller i stedet bliver tiltalt.

 


Nyhedsoverblik