Ung mand dræbt mod vejtræ

En 19-årig mand fra Herfølge mistede søndag aften livet, efter den personbil, som han var passager i, kørte ind i et træ på Stevns.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

"R.I.P. brother" står der foran det vejtræ på alleen i Vallø, der under solnedgangen i aftes tog en ung mands liv. Den 19-årige var medpassager i en Citroen Saxo, som den 18-årige fører mistede herredømmet over efter en kurve på vejen.

- De har først ramt et træ og formentlig ramt med siden og er så med meget høj hastighed fløjet over i det næste træ, siger indsatsleder Bo Sabro fra Stevns Brandvæsen.

En spiritusprøve har afsløret, at føreren ikke var påvirket af alkohol. Bo Sabro og Midt- og Vestsjællands Politi har derfor kun en logisk forklaring på ulykken

- Formentlig for høj hastighed. Det har værret en meget grim ulykke.

Den 18-årige fører af bilen slap med kvæstelser.


Nyhedsoverblik