Ung mand anholdt for drabsforsøg

Opgør i lejlighed i Slagelse i nat. 21-årig stukket i brystet med kniv. 18-årig mand er sigtet drabsforsøg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort efter klokken to natten til søndag rykkede politi og ambulance ud til en lejlighed på Byskov Alle i Slagelse, hvor de fandt en blødende 21-årig mand. Han var blevet stukket i brystet med en kniv. I lejligheden var også en 18-årig mand, der blev anholdt. Han er nu sigtet for drabsforsøg. Det oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

-    Vi har fået at vide fra hospitalet, at den 21-årige nu er uden for livsfare, siger Søren Ravn-Nielsen.

Ikke afhørt endnu
Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvad der førte til knivstikkeriet.

-    Vi skal have klarlagt forløbet i løbet af dagen. Men det har endnu ikke været muligt at afhøre offeret eller den sigtede, forklarer Søren Ravn-Nielsen.

Den 18-årige blev i første omgang varetægtsfængslet frem til 1. august ved et grundlovsforhør søndag eftermiddag.


Nyhedsoverblik