Ung konditor til VM

Camilla Winther træner i disse dage på ZBC´s konditorskole i Ringsted. Hun skal nemlig til verdensmesterskaberne for unge konditorer i London.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

22-årige Camilla Winther arbejder til daglig i Lagkagehuset i København. Men i disse dage er hun at finde på ZBC´s konditorskole i Ringsted. Her forbereder hun sig nemlig til Verdensmesterskaberne for unge konditorer.

- Det bliver sjovt at skulle repræsentere Danmark, siger Camilla Winther.

Verdensmesterskaberne foregår over fire dage og deltagerne skal dyste i seks discipliner. Hendes træner spår hende gode chancer.

- Hun er helt klart en ubehagelig modstander. Jeg kunne ikke tænke mig at dyste imod hende i hvert fald. Så jeg er sikker på, at hun vinder, siger Poul-Erik Rasmussen, der træner Camilla Winther.


Nyhedsoverblik