Ung direktør sælger sjove is

Foto: TV ØST

23-årige Martin Larsen og hans isfabrik Gio Is har stor succes med at sælge håndlavet is - og det er ikke bare vanille- og chokoladeis, der kommer ud af ismaskinen.

Det lyder måske mærkeligt, at 23-årige Martin Larsen ejer en isfabrik, men for ham er det kommet helt naturligt. Det startede i 1995, da hans far kom hjem med en overraskende nyhed.

- Nu havde han altså købt en isfabrik. Ikke et fjernsyn, men en isfabrik, fortæller Martin Larsen.

Allerede dengang begynte Martin Larsen at hjælpe til på fabrikken. Først mest med at spise isen - men senere også med at producere den.

- Og da jeg gik på gymnasiet, der lavede jeg vist også mere is, end jeg lavede lektier.

I dag har Martin Larsen overtaget firmaet, og han sælger 200.000 liter is om året. Men det er langt fra kun almindelig vanilleis, han sælger.

Martin Larsen har specialiseret sig i unikke is, som når han laver asparges-is, radise-sorbet og sågar pølse-sorbet, som han fandt på, da han skulle til messe med andre fra branchen.

- Og den var der ingen, der havde smagt før.

Martin Larsen og Gio Is sælger blandt andet is til Hotel Marriott og d'Angleterre i København.

02:27 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App