Det vi har sammen

Ung butikstyv betalte bøde kontant

Foto: TV ØST

En 18-årig butikstyv fra Rumænien betalte sin bøde kontant, efter han i går blev taget på fersk gerning for butikstyveri.

Barbergrej er meget dyrt. Og derfor kan det være en stor fristelse for butikstyve.

Det kan en 18-årig mand fra Rumænien sandsynligvis skrive under på. Han blev nemlig mandag eftermiddag taget på fersk gerning i SuperBrugsen i Dalby med stjålet barbergrej i sin rygsæk.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I rygsækken var sammenlagt varer for 600 kroner, og den unge mand slap derfor med en bøde, som han betalte på stedet under afhøringen på politistationen i Næstved.

Manden er nu løsladt igen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App