Ung brandstifter anholdt

En 18-årig mand fra Sorø blev i går varetægtsfængslet frem til den 15. Marts. Han er sigtet for at have påsat fire brande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En af de steder der muligvis har haft besøg af den 18-årige, er Dagligbrugsen i Pedersborg ved Sorø.

Det kunne have gået helt galt, sidste uge, da en person havde tændt ild i en bunke tøj bagest i butikken. Ilden, bredte sig hurtigt til de omkringstående varer og flammerne stod flere meter op i luften.

-Kunderne stod ovre ved kassen og så chokerede ud. Det eneste jeg tænkte på var bare, at jeg skulle have slukket den brand. Det kunne have gået grueligt galt, siger Kenneth Larsen, Brugsuddeler i Pedersborg.

Fire mistænkelige brande i området, gjorde at Politiet i Slagelse hurtigt rettede blikket mod den 18-årige fra Sorø.
Sidste år blev blev han nemlig anholdt og varetægtsfængslet i forbindelse med en række brande på Waldemarbos efterskole nær Fakse.

-Vi har jo et register, hvor folk der er dømt for brandstiftelse står i. Her kan vi se, om der er personer i vores område, som er interessante for os at snakke med, siger Vicekriminalinspektør, Leif Vinther fra politiet i Slagelse.

Sagen fra Fakse, sidste år, er aldrig blevet afsluttet. Sigtelsen er stadig opretholdt og nu er den 18-årige altså IGEN i politiets søgelys for brandstiftelse. 

Vicekriminalinspektør, Leif Vinther fra politiet i Slagelse siger:
-Nu kører sagen, hvor vi sikrer sporerne og så er der et forløb med en mentalundersøgelse.

I Pedersborg er brugsuddeleren ved at pakke de sidste kasser ud som ankom så sent som i dag. Forretningen var lukket i tre dage og der er blevet gjort hovedrent. Nu glæder Kenneth Larsen sig bare til det bliver hverdag igen.

-Jeg tænker ikke så meget over, hvem der har gjort det. Jeg vil bare have min butik op at køre igen, slutter brugsuddeler, Kenneth Larsen fra Pedersborg.

Da den 18årige mand tirsdag aften blev anholdt, var han i færd med at sætte ild til Hellig Anders skolen i Slagelse.


Nyhedsoverblik