Det vi har sammen

Undgå syge hundehvalpe (VIDEO)

Foto: TV ØST

Dyrværnsorganisationen Dyrefondet advarer godtroende danskere mod at købe syge, importerede hundehvalpe. Både på Dyrehospitalet i Faxe og på Odsherred Dyrehospital har de set eksempler på, hvor galt det kan gå.

- Vi har set eksempler på hunde, som er fjernet alt for tidligt fra deres mor. De har typisk forskellige sygdomme som diarré eller hudmider, og i sidste ende kan vi risikere, at vi bliver nødt til at aflive dem, siger Maria Søndergård, dyrlæge, Faxe Dyrehospital.

TV2 ØST har besøgt Faxe Dyrehospital for at få gode råd. Se videoen herunder:
[video:flv:081119_hundestinker.flv]

Forbrugerprogrammet Basta dokumenterede for nylig, at indtil flere tvivlsomme opdrættere sælger syge hunde uden skrubler. Det gælder blandt andet racehundehvalpe, som de har importeret fra udlandet. Og i Dig og Dyrene på TV2 Øst på mandag kommer en importeret Engelsk Bulldog til undersøgelse på Odsherred Dyrehospital.

- Hvis man ser en annonce i avisen, som tilbyder hundehvalpe for halvdelen af den normale pris, så skulle der gerne lyse en alarmklokke, siger Maria Søndergård.

Det bedste råd fra dyrlægerne til hundekøbere lyder på at besøge kennelen, de vil købe en hundehvalp fra, mere end én gang.

- Tag ud til det sted, hvor du vil købe hunden, og se på forholdene. Tjek, at hvalpene ser ud til at trives, og at de ser ud til at være fra samme kuld, siger Maria Søndergård.

Det er, ifølge dyrlægen, også vigtigt at sikre sig, at hundene har de rigtige papirer, stamtavler og ikke mindst, at de er registreret med en chip i øret.

- Hvis man er i tvivl, så tag hunden med hen til os. Vi kan hjælpe og svare på alle de spørgsmål, som er vigtige at få besvaret, før man køber en hund, siger Maria Søndergård.

I Dig og Dyrene på mandag må ejeren af den engelske Bulldog også sande, at det er en dyr og måske håbløs investering, at købe en hund fra udlandet over internettet. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App