Det vi har sammen

Underskud hos tophold

Foto: TV ØST

FC Vestsjælland scorer for fjerde år i træk underskud. Denne gang er der et i minus på fire millioner kroner i regnskabet for topholdet i fodboldens 1. division

FC Vestsjællands bruttofortjeneste er helt nede på 1,5 millioner kroner, og derfor kommer klubben for fjerde år i træk ud med underskud. Det skriver Sjællandske.

I regnskabsåret 2011/2012, som sluttede 30. juni, lød underskuddet på lige godt fire millioner, men det driftsmæssige underskud er reelt større: Hele 7,3 millioner kroner, men da ejerkredsen har indbetalt såkaldte "playersponsorater" for små tre millioner kroner, er det nedbragt.

- Resultatet er bestemt ikke tilfredsstillende. Vi har hele tiden vidst, at året ville give underskud, men vi har ikke opnået de sponsorindtægter, vi havde håbet på, erkender FC Vestsjællands direktør Gert Hansen til Sjællandske.

Derudover har ejerkredsen med Kurt Andersen i spidsen tilføjet yderligere 3,1 millioner kroner i kapital efter regnskabets afslutning.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App