Frygter idyl bliver ødelagt

Borgere i Karrebæksminde er bange for at byen mister sit særpræg, hvis planerne om en ny dagligvarebutik og benzintank bliver til noget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

Karrebæksminde har igennem årene formået at udvikle sig med turisme og bosætning, men samtidig bevaret sit særpræg som gammelt fiskeleje.

Derfor har planer om en ny dagligvarebutik med parkeringspladser og benzintank på en af de gamle stejlepladser sat sindene i kog.

- Jeg var fulstændig måløs, da jeg hørte det. Det er jo det, der giver miljø til byen, og så vil de bare asfaltere det, siger Lone Olsen. Hun er formand for beboerforeningen, Lodshaven, der ligger lige op til stejlepladserne.

Lone Olsen understreger, at hun ikke har noget imod en ny dagligvarebutik, men ikke der hvor de gamle stejlepladser ligger.

Det er Næstved havn, som er ejet af Næstved kommune, der vil sælge den gamle stejleplads.

- Vi gør det udelukkende for beboernes egen skyld, så de har et alternativ til den enlige dagligvarebutik der er idag, siger Per Sørensen. Han er valgt til byrådet for socialdemokratiet og er bestyrelsesformand for havnen.

Men faktisk handler kommunen imod sin egen udviklingsstartegi for Karrebæksminde. I den står der, at de gamle særpræg fra tiden som fiskeleje skal bevares og peger blandt andet på stejlepladserne. Men Per Sørensen mener ikke, at der er et problem.

- Der er ikke plads til dagligvarebutikken andre steder, og den kommer ikke til at fylde hele området, så der vil være massere af grønne områder tilbage, siger Per Sørensen.

Lone Olsen er ikke enig. Hun samler nu underskrifter imod planerne og indtil videre har 400 skrevet under.


Nyhedsoverblik