Det vi har sammen

Underskrifter afleveres til borgmester

Foto: TV ØST

357 borgere er utilfredse med Næstved Kommunes lukning af Kalbyrisvej. Det har de skrevet under på, og afleveret klagen til borgmesteren.

Kalbyrisvej i Næstved har været lukket i snart to år. Beboerne kan nu for alvor mærke de økonomiske konsekvenser

- Med arbejde og de fritidsaktiviteter vi kører frem og tilbage til i Næstved, har vi regnet ud, at vi bruger næsten 10.000 kr. mere om året på brændstof. Det synes vi simpelthen er for meget, siger Charlotte Braae, der bor i Holme Olstrup.

Hun har været rundt og samle underskrifter ind, og de utilfredse borgere kommer fra både øst og vest for Kalbyrisvej.

- Jeg har talt med mange på både den ene og den anden side, der synes, det er både dyrt og problematisk, at vejen er lukket. Det er jo også erhverv, der rammes. Vi har jo kæmpet med kommunen siden lukningen, men de gør ikke noget ved det, siger Charlotte Braae.

Vej til forvaltningen
Borgmesteren begrunder lukningen af vejen med sikkerhedsmæssige årsager, hensyntagen til natur og økonomiske aspekter. Men det kommer bag på ham at så stort et antal borgere er utilfredse

- Jeg var ikke klar over, at næsten 400 mennesker var utilfredse. Derfor tager jeg henvendelsen seriøst og læser argumenterne igennem. Så sender jeg den til teknisk forvaltning, så må vi se, om der er nogle muligheder for at finde en løsning, siger Carsten Rasmussen.

23:19 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App